DD-orner
DanBred Duroc (DD)
DanBred Duroc er en rødbrun race med en kort krop. Den har en imponerende fodereffektivitet og overlegen daglig tilvækst, og er derfor verdens mest rentable og miljøeffektive gris. Den bruges som far-linje til produktion af slagtegrise, da den udover usædvanlig høj daglig tilvækst og imponerende høj fodereffektivitet giver robuste og ensartede afkom. Samtidig har de en meget høj kødkvalitet, hvilket vil sige højt indhold af intramuskulært fedt og højt pH-niveau efter slagtning. Den rene DanBred Duroc serveres derfor også på flere Gourmet-restauranter. Det er en meget social race, som er nem at håndtere.
DD-orner
De bedste af vores DD-orner rekvireres af de danske KS-stationer, dvs. orner med de højeste indeks og tilfredsstillende eksteriør.
Mange helbrødre bruges på udenlandsk KS, og er også velegnede som besætningsorner. Alle orner er forældreskabstestede efter de gældende regler udstedt af Landbrug & Fødevarer Gris.
Alle DD-orner eksteriørvurderes og godkendes af driftsleder Jacob Jørgensen eller ejer Claus Petersen inden levering.