Om DanBred
DanBred er et dansk svineavlssystem, som siden 1985 har registreret og valideret avlsdata på alle kuld. Det er et af verdens mest innovative avlssystemer, og har vel nok den største og sikreste database på individregistreringer i verden.
Der har været drevet avl med grise i Danmark siden 1800-tallet. I takt med forbedrede muligheder rent teknisk og registreringsmæssigt har udviklingen af avlssystemet virkelig taget fart i de sidste 20 år.
Fra 1990’erne til 2017 var DanAvl det brand, som danske avlssvin blev udviklet og solgt under. DanAvl-brandet har fået stor udenlandsk opmærksomhed og blev internationalt brugt mere og mere kommercielt. I slutningen af 2017 blev DanAvl til DanBred.
Selskabet DanBred
DanBred ejes med 51% af Landbrug og Fødevarer, og med hver 24,5% af hhv. Danish Agro og Holdingselskabet DBI A/S.
Alvsbesætningerne producerer avlsdyr og KS-orner, og opformeringsbesætningerne producerer opformeringsdyr til danske og udenlandske slagtesvineproducenter.
KS-stationerne forhandler DanBred-sæden i Danmark, og også enkelte steder i udlandet. Alvsbesætningerne leverer ornerne til stationerne, hvorfra sæden tappes og distribuereres videre.
Som en del af DanBred skal man følge et regelsæt, som sikrer en høj produktstandard hos slutbrugeren, men også at service i forbindelse med et køb er i høj klasse.