Avlsmål
Det overordnede mål i DanBred er at skabe den rette balance mellem egenskaberne i avlsmålet og dermed sikre en bæredygtig avlsfremgang, som sikrer høj produktivitet og effektivitet hos griseproducenterne. Avlsmålet hos DanBred er blevet udviklet og selekteret efter siden 1970’erne.
DanBred har altid været et åbent avlssystem, der gerne fremviser, hvordan avlsmålet er fastlagt. I dag inkluderer avlsmålet følgende egenskaber og økonomiske vægte:
Egenskab | Økonomisk vægt,
DKK |
Enhed | Race |
Patte- og smågrise tilvækst | 0,11 | kr./g per dag | LL, YY, DD |
Patte- og smågrise tilvækst, moreffekt | 0,21 | kr./g per dag | LL, YY |
Slagtegrisetilvækst | 0,11 | kr./g per dag | LL, YY, DD |
Fodereffektivitet | -145 | kr./FEsv per kg | LL, YY, DD |
Kødprocent | 9,0 | kr./% | LL, YY, DD |
Styrke | 2,6 | kr./point | LL, YY |
Styrke | 2,2 | kr./point | DD |
Slagtesvind | -5,1 | kr./kg | LL, YY, DD |
Holdbarhed | 85 | kr./% | LL, YY |
Kuldstørrelse, mor-effekt | 13,2 | kr./gris | LL, YY |
Kuldstørrelse, orne-effekt | 13,2 | kr./gris | DD |
Pattegriseoverlevelse, mor-effekt | 396 | kr./% | LL, YY |
Pattegriseoverlevelse, griseeffekt | 198 | kr./% | LL |
For at en egenskab kommer med i avlsmålet kræver det, at egenskaben er arvelig, samt at den er målbar. Avlsmålet sammensættes af de egenskaber, der samlet set skaber størst mulig værdi for griseproducenten.
Hos hundyr-linierne har der primært været fokus på foderudnyttelse samt evnen til at føde mange levedygtige grise, mens det hos handyrlinjen primært var foderudnyttelse og tilvæksten fra 30-100 kg. I de seneste avlsmålsrevisioner er der lagt større værdi på overlevelse og holdbarhed.
Linjerne producerer tilsammen verdens vel nok mest effektive gris. Både når det gælder om at producere levende grise, men også når det gælder om at lave foder om til et slagtesvin.
Avlsmålet revideres ca. hvert 3. år eller efter behov. Senest er avlsmålet revideret i midten af marts 2024, hvor so-overlevelse blev implementeret hos DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. So-overlevelse er implementeret med en ny innovativ metode til at forbedre søernes robusthed. Læs mere her!