LL-sopolte
DanBred Landrace (LL)
DanBred Landrace er en hvid race med en lang og ikke så kraftig krop, der gør den til en stærk gris med gode ben. Landracen er verdenskendt for at have en meget høj frugtbarhed, dvs. mange levendefødte grise samt gode moderegenskaber. Hos handyrene er der også en høj frugtbarhed, dvs. god sædkvalitet. Derudover har landracen god kødkvalitet og god slagtekvalitet.
LL-polte
Alle LL-polte på Maaling sættes i afprøvning efter retningslinjerne fra DanBred. Efter endt afprøvning og genomtest har hvert enkelt dyr et individuelt indeks. Vi sælger LL-polte efter afprøvningen fra ca. 18 uger.
Poltene udvælges nøje med fokus på eksteriør og benstilling. Foderet er sammensat med fokus på mavesundhed og benstyrke.
Alle LL-polte eksteriørvurderes og godkendes af ejer Claus Petersen selv inden levering.