Markdrift
Markdrift
Markbruget på Maaling er beliggende på tre lokaliteter:
Maaling: 65 ha agerjord og ca. 16 ha eng til afgræsning, samt en smule skov
Midtskov: 80 ha
Krammark (lejet): 125 ha
Der er ca. 9 km fra Maaling og til yderste mark på Midtskov, mens Krammark ligger i en afstand af 5 km.
Jorden er fortrinsvis JB 5-6 og enkelte JB 7.
Markdriften er en vigtig del af Maaling. Vi har siden 2007 drevet markdriften på Maaling i et samarbejde med naboerne på Langballegaard. I marksamarbejdet drives ca. 520 ha i alt og samarbejdet er med til at effektivisere markbruget. Alle opgaver udføres med egne maskiner, undtagen gylleudbringning, samt evt. såning og høst af majs og specialafgrøder.
Vi dyrker korn til foder til vores egne dyr, men også højværdiafgrøder som raps, spinat, græsfrø og majs til bioenergi.
Fokus i marken er at skabe kvalitet, fremgang og effektivitet. Dette sker gennem et varieret sædskifte, hvor der også tages størst muligt hensyn til miljø og klima.