Mission og vision
Mission
Maaling er et avlscenter med grise, vi er rugeægsproducent og vi er planteavler.
I avlscenteret med grise sælger vi genetisk fremgang i produktionsresultater i opformerings-, produktionsbesætninger og ornestationer i både ind- og udland. Vores viden om genetik er din fordel som kunde hos Maaling.
Vi producerer rugeæg til produktion af slagtekyllinger.
I marken producerer vi foder til vores egen husdyrproduktion samt højværdiafgrøder.
Vi er en seriøs og aktiv samarbejdspartner.
Kun motiverede og engagerede medarbejdere kan skabe den merværdi i vores kvalitetsprodukter, som vores kunder og samarbejdspartnere ønsker. Derfor er det helt naturligt for os at arbejde for en høj grad af medarbejdertrivsel.
Vision & Målsætning
Maaling vil med grisene gennem et målrettet avlsarbejde, med udnyttelse af de nyeste genetiske metoder samt passionerede medarbejdere, ligge i top 3 på rangeringen over de bedste DanBred-avlsbesætning inden for Landrace og Duroc. Derudover vil vi opnå at være den førende leverandør af Landrace- og Duroc-orner til de danske KS-stationer.
I rugeægsproduktionen vil vi produktionsmæssigt ligge som en af de 25% bedste. Det betyder fokus på stabilitet og løbende fremdrift.
Som planteavler vil vi udbyttemæssigt ligge over årets landsgennemsnit. Det gør vi bl.a. ved at have specialafgrøder og tanke på både miljø og økonomi. Derudover betinger det rettidig omhu i dyrkningsprocessen og et varieret sædskifte.
Indenfor alle produktionsgrene ønsker vi at pleje et stabilt medarbejderteam, og vi ønsker at være den foretrukne samarbejdspartner ved at have kvalitet i fokus og tilstræbe stor kundetilfredshed.
For at realisere visionen har virksomheden følgende målsætninger:
- At sælge produkter af høj kvalitet
- At have fokus på medarbejdertrivsel og ordentlighed
- At dyrke en kultur præget af godt humør, engagement og gejst
- At skabe tryghed i hverdagen for medarbejderne
- At en kunde og samarbejdspartner skal føle sig tryg og godt behandlet, når man handler med Maaling
- God dyrevelfærd som grundvilkår